Ankomst

  • Nøgler til hoveddøren findes i nøgleboksen på bagsiden af huset. Koden får du oplyst hjemmefra. Lad nøglerne bo i boksen, så ved du hvor de er. Laden har 3 døre med kode-låse – samme kode som nøgleboksen.
    Der findes en ekstranøgle. Ring +45 40434263 og få at vide hvor.
  • Vand: Åbn teknikrummet til højre for trappen i gangen og tænd for vandet på kontakten som sidder lige inde til højre. Virker vandet ikke, så tjek om pumpen er tændt; kontakten sidder i værkstedet i gavlen på laden, indenfor døren til venstre. Tryk den grønne knap ind.
    Har huset stået tomt, så lad vandet løbe et kvarters tid så rørene bliver skyllet igennem.
  • Varme: Brug Varmepumpen i jagtstuen som tændes på fjernbetjeningen (hvis den ikke allerede er tændt hjemmefra). NB: Ind imellem afrimer den og der kommer kold luft ud i nogle minutter, det er helt normalt. Hvis det er koldt, så tænd op i pejsen, tøm den først for aske – brug zinkspanden i skabet i gangen og hæld ud på bålpladsen. Der er brænde bag den venstre dør i laden. Men bemærk at el er billigere end brænde i Sverige – og mere miljøvenligt. Så vi prøver at spare på det brænde vi har.
  • Sikkerhed: Check følgende når du er vel ankommet: Brandtæppe og ildslukker i køkkenet ved yderdøren. Ildslukker i værkstedet. Plaster, forbindskasse, myggemiddel og flåt-fjernere (læs brugsanvisningen) i badeværelset på øverste hylde bag brusekabinen.